En større politistyrke måtte natten til torsdag håndtere en sag med en selvomordstruet mand på Holbækmotorvejen ved Hvidovre, og manden er nu anholdt.

En yngre mand var bevæbnet med en kniv, og da han optrådte truede overfor betjentene, blev der affyret varselsskud mod manden, oplyser Københavns Vestegns Politi i dag.

Politiet frygtede at manden ville begå selvmord ved at hoppe ned fra en gangbro over Holbækmotorvejen, og derfor blev motorvejen spærret af på strækningen ved Hvidovre.

Efter lange forhandlinger overgav manden sig, men inden da havde betjentene altså affyret varselsskud fordi de følte sig truede.

Den yngre mand vil formenlig blive fremstillet i et grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Flere nyheder

Kom med din mening til nyheden