Der blev gjort store øjne, da personalet i Folkekirkens Nødhjælps butik i Store Heddinge på Stevns i weekenden åbnede en pose med tøj. Her gemte der sig nemlig et større pengebeløb.

Det var personalet i Folkekirkens Nødhjælps butik i Østergade i Store Heddinge, der pludselig stoppede op, da det var ved at sortere poser med indleveret tøj.

Her dukkede nemlig et stort pengebeløb op, og personalet ringede straks til Midt- og Vestsjællands Politi.

Betjente fik pengene overdraget, og de bliver nu betragtet som hittegods.

Hverken butikken på Stevns eller politiet vil oplyse det præcise beløb, men der er tale om et femcifret tal.

Nu leder man så efter ejeren til de mange penge, og vedkommende skal selvfølgelig være i stand til at beskrive de indleverede effekter, så man er sikker på at udlevere pengene til den rette ejermand.

Oplysninger kan gives til politiet på nummer 114.

Flere nyheder

En kommentar til “Personale i genbrugsbutik i Store Heddinge finder stort pengebeløb i pose med tøj”

Kom med din mening til nyheden