En person blev lørdag fundet død i en udbrændt bil i Helsinge, oplyser Nordsjællands Politi.

Det var et vidne, der lørdag morgen kontaktede politiet og fortalte om en udbrændt bil på Kildevej i Helsinge.

Kort efter kunne betjentene konstatere, at der sad en død person i bilen, og at personens liv ikke stod til at redde.

Politiet efterforsker nu sagen nærmere for at fastslå identiten af den omkomne, samt for at finde ud af hvad der præcist er foregået.

Politiet vidste lørdag endnu ikke om der var foregået noget kriminelt.

Flere nyheder

Kom med din mening til nyheden