Erhverv

Onsdagens obligationer: Renterne nærmer sig rekord efter nyt plus

De danske statsrenter steg igen onsdag oven på tirsdagens himmelfart udløst af overraskende høje inflationstal fra USA.

Renten på den toneangivende tiårige statsobligation herhjemme steg onsdag med et enkelt basispoint til 2,07 pct., og dermed nærmer renten sig sin rekord på 2,11 pct. fra juni i år.

Tirsdag steg renten med 9 basispoint.

Tirsdagens inflationstal fra USA viste ganske vist en aftagende inflation i august, men ikke i et så højt tempo, som økonomerne havde ventet.

Samtidig viste kerneinflationen, der tager udviklingen i fødevare- og energipriser ud af ligningen, sig at tiltage mere end ventet i markedet.

Det skaber nervøsitet om, hvorvidt den amerikanske centralbank, Federal Reserve, kan finde på at hæve sin ledende rente med hele 100 basispoint ved det rentemøde, der afholdes i næste uge.

Onsdag var der mere ro over makrofronten, hvor de største højdepunkter var en statistik over industriproduktionen i eurozonen i juli samt tal for producentpriserne i USA i august.

Industriproduktionen viste et fald på 2,3 pct. på månedsbasis, mens økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde ventet et mindre fald på 1,1 pct.

De amerikanske producentpriser steg med 8,7 pct. på årsbasis i august mod et ventet løft på 8,8 pct.

.\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: finans@marketwire.dk , www.marketwire.dk

Back to top button

Bruger du Adblocker?

Please consider supporting us by disabling your ad blocker