Zentropa-sag kan ende hos ombudsmanden

En middagsregning på godt 9.000 kroner kan efter halvandet års kontrovers nu ende hos Folketingets Ombudsmand.

Sådan konkluderer filmselskabet Zentropas juridiske chef, Anders Kjærhauge, tirsdag over for Berlingske, efter at filmselskabet mandag valgte at offentliggøre et udkast til en revisionsrapport fra revisionsfirmaet Deloitte.

Udkastet var oprindeligt udelukkende beregnet for Zentropa-ledelsens øjne, og var sendt til ledelsen af rapportens bestiller Det Danske Filminstitut (DFI), så at Zentropa kunne tilføje den bemærkninger og eventuelle korrektioner, inden den blev sendt videre tilbage til DFI.

Men da Zentropas ledelse af udkastet mener at kunne udlede, at rapporten er en de facto-frikendelse af filmselskabet, har den valgt at offentliggøre den.

»Når vi går til pressen allerede nu, er det, fordi vi tidligere har haft erfaringer med, at pressen var tilbøjelige til at overtage DFIs standpunkter. Vi vil gerne vise, hvordan landet ligger, inden det bliver inficeret af filminstituttets synspunkter,« siger Zentropa juridiske chef, Anders Kjærhauge.

Den endnu ufærdige rapport er den midlertidige afslutning på et sagsforløb, der begyndte, da tre producere på Lars von Triers »Antichrist«-film i et notat til B.T. beskrev diverse af filmselskabets udgifter, herunder en middag med vin med Cannes-festivalens præsident Fremaux, til en samlet værdi af 9.270 kroner.

Det førte til, at DFI bad revisionsfirmaet Deloitte om at gennemgå regnskaberne for »Antichrist« for eventuelt misbrug af støttemidler.

Ifølge Zentropas juridiske chef, Anders Kjærhauge, er Deloittes »Antichrist«-rapport, på trods af at den indeholder diverse anmærkninger til Zentropas regnskab, en reel renvaskning af filmselskabet.

»Sagen startede med en beskyldning om misbrug af midler, og er endt med en anmærkning om, at nogle udgifter skulle have været konteret som lanceringsudgifter snarere end produktionsudgifter. Det er med andre ord en ren bagatelsag. Men det principielt bekymrende forhold er, at alle vores regnskaber tidligere både er blevet forelagt DFI, og er blevet godkendt af en revisor. Derfor er det urimeligt, at man efterfølgende kan forlange en ny revision på baggrund af nogle løse påstande, og denne revisor så ændrer revisionsmåde i forhold til tidligere anvendte procedurer,« siger Anders Kjærhauge.

Ud af de tre produceres oprindelige bekymringsliste på i alt 20 punkter, har Deloitte valgt at fokusere på otte punkter, hvoraf de har bemærkninger til fire.

Zentropa bestrider imdlertid bemærkningerne til tre af de fire punkter, men mener i øvrigt at alle klagepunkterne samlet set falder under det, man i filmbranchen må henregne til almindelig fejlmargin i en kreativ virksomhed.

»Samler man alle klagepunkterne repræsenterer de sammenlagt udgifter der svarer til 0,8 procent af det samlede budget. Der bør med andre ord være nogle proportioner i det her. I andre brancher ville man end ikke rynke på næsen, og vi frygter, at dette her er et tegn på, at DFI har forvandlet sig fra at være en kreativ sparringspartner til at være en ren kontrolinstans med en håbløs nulfejlspolitik,« siger Anders Kjærhauge, der henviser til, at »Antichrist«-regnskaberne også er blevet revideret af private og offentlige investorer i Tyskland, Frankrig og Polen, og at man der betragter budgetafvigelser på filmbudgetter under to procent som værende under marginalgrænsen.

På Det Danske Filminstitut siger direktør Henrik Bo Nielsen, at han ikke kan kommentere på en igangværende sag, men at han forventer, at kunne træffe en endelig afgørelse i Antichrist-regnskaberne på baggrund af Deloittes rapport og Zentropas indvendinger i løbet af en til to uger.

Zentropa har sammen med Deloitte-rapporten fået tilsendt et udkast til denne afgørelse, og selvom hverken Deloitte-rapporten eller DFIs afgørelse endnu foreligger i en endelig form, melder Anders Kjærhauge allerede nu ud om, at sagen næppe ender med DFIs afgørelse.

»Hvis DFI eksempelvis dekrerer, at Zentropa fremover skal være under skærpet tilsyn, så vil vi klage til Kulturministeriet. Og hvis ministeriet ender med bare at blåstemple rapporten vil vi klage til Ombudsmanden,« siger Anders Kjærhauge.