Annonce
YouTube fjerner irriterende reklamer
Nu skal det være slut med at klikke sig til fuldt udsyn på alle videoer
Du har netop valgt en video på YouTube og pludselig lægger en bilannonce sig som en blok hen over bunden af videoen og forstyrrer dit udsyn.
Nu skal det være slut med de såkaldte "desktop overlay ads", lyder det fra Google, som ejer YouTube.
Væk fra april
Annonce
Allerede fra sjette april vil virksomheden fjerne reklamerne, så brugerne ikke længere skal trykke på et kryds for at se hele videoen.
Blokkene med reklamer har kun været vist på computerskærme og har dermed ikke fundet vej til mobiltelefonen.
Det er dog også den eneste reklametype, YouTube vil ændre på.