York vil af med Andrew

Byen vil ikke længere forbindes med 'skandaleprinsen'

Prins Andrew er nu røget i strid modvind i den historiske, Nordengelske by York.
Offentliggjort Sidst opdateret

På trods af, at prins Andrew har indgået forlig i sagen om seksuel misbrug, amerikanske Virginia Giuffre har anlagt mod, er han stadig i strid modvind i sit hjemland.

Ikke mindst i byen York, hvor prinsen den 24. marts er på dagsordenen ved et byrådsmøde.

Det skriver Royal Central.

Vil pille titel af ham

Andrew fik ved sit bryllup i 1986 titlen 'hertug af York', og det skaber nu politisk uro hos specielt de medlemmer af bystyret, der er valgt for Liberal Democrats. 

De ønsker, at titlen 'pilles af ham' og vil i den forbindelse stillet forslag om det på byrådsmødet. 

Dronningens beslutning

Og forslaget forventes at gå glat igennem. Partiet har nemlig absolut flertal i forsamlingen.

Det hører dog med, at det kun er dronningen, der i den sidste ende kan beslutte, om det skal ske. 

Men hvis forslaget som forventet bliver vedtaget, er det om noget et vink med en vognstang om, hvor York-befolkningen står i forhold til Andrew.   

Tidligere har også et lokalvalgt parlamentsmedlem agiteret for den samme holdning som Liberal Democrats.   

Powered by Labrador CMS