Yngre dansker dræbt i ski-ulykke

Udenrigsministeriet bekræfter dødsfaldet.

En yngre mand har mistet livet i en ski-ulykke i Østrig. Arkivfoto: Colourbox.
Offentliggjort Sidst opdateret

Opdatering: Ifølge det østrigske medie Vienna Online har en 20-årig dansker mistet livet i en skiulykke i Gastein. Her stod den omkomne på ski nærheden af floden Angertal, da han endte på en skrænt og kørte ind i et træ, oplyser Ritzau.

Original artikel:

En yngre dansker har mistet livet i en ski-ulykke i Østrig.

Det skriver Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under videoen

Ifølge bladet skete ulykken på en piste i et skiområde. Den oplysning er fra et Facebook-opslag fra familien til den dræbte.

Over for Ekstra Bladet bekræfter Udenrigsministeriets Borgerservice, at en dansk statsborger er omkommet i Østrig.

Da Udenrigsministeriets Borgerservice har tavshedspligt i personsager, er der ikke yderligere oplysninger.

De pårørende er underrettet.

Powered by Labrador CMS