“Yahya Hassan taler lokumssprog”
Søren Espersen er alt andet end imponeret af Yahya Hassan
– Hvis mine argumenter var lige så dårlige som dine, tror jeg, at jeg var blevet sparket ud af partiet. Så kontant var Yahya Hassans svar til Søren Espersen
Bølgerne gik højt, da Yahya Hassan og Søren Espersen mødtes til tv-duel på DR2 Debatten. Søren Espersen mener, at Yahya Hassan er for udannet, han taler grimt:
– Det lyder som en eller anden fulderik på en bænk, sagde Søren Espersen på et tidspunkt.
Dansk Folkeparti er ellers kendt for at være ret så bramfri og ikke sky den hårde tone hverken i debatter eller interviews. Men den unge digter er åbenbart for udannet for den ældre politiker:
– Jeg vil anbefale dig at tage 10-15 år, hvor du får en lille smule dannelse, og så kan du komme i Folketinget, lød det fra Espersen.
Se den ophedede debat i videoen fra DR herover.