Wozniackis veninde slået ud af French Open

Agnieszka Radwanska . Foto: DOMINIQUE FAGET/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Caroline Wozniackis gode veninde, Agnieszka Radwanska, røg ud af French Opens damesingle i første runde mod den tidligere juniorvinder, Annika Beck fra Tyskland.

Agnieszka Radwanska er på et år røget fra nummer tre til nummer 14 på verdensranglisten, og at dømme efter søndagens kamp bliver det ikke lige med det samme, den 26-årige polak kommer tilbage til verdenstoppen.

Første sæt vandt den fem år yngre tysker med 6-2, og selvom det lykkedes for Agnieszka Radwanska at vinde andet sæt 6-3, så var det en stakket frist.

I tredje sæt kom Annika Beck foran med 5-1, og selvom Radwanska overlevede to matchbolde, så var hun i realiteten chanceløs.

Annika Beck møder i anden runde Radwanska landsmand, Paula Kania.

Powered by Labrador CMS