Wozniacki tager stort hop
Kvartfinalen i Indian Wells sender Caroline Wozniacki frem som nummer 129 på verdensranglisten

Caroline Wozniacki nærmer sig top-100 efter sit comeback til toptennis.
Da mandagens verdensrangliste blev opdateret, sprang hun 75 pladser frem, så hun nu ligger nummer 129.
Avancementet er et resultat af Indian Wells, hvor Wozniacki nåede kvartfinalen. Her måtte hun opgive efter at have tabt første sæt til verdensetteren, Iga Swiatek, der senere vandt turneringen.
Turneringen udløste 215 verdensranglistepoint til den 33-årige dansker, der vandt fire kampe før mødet med Swiatek.
Skal yderligere frem
Wozniacki har brug for at kravle yderligere op på verdensranglisten, hvis hun vil være sikker på en plads i French Open sidst i maj.
Det kræver en placering lige omkring nummer 100.
I US Open sidste år og Australian Open i januar fik Wozniacki wildcard til at deltage, men det er hun ikke garanteret ved grand slam-turneringen i Paris.
Klar i Miami
Allerede i denne uge kan Wozniacki skrabe flere point til sig, når hun deltager i WTA 1000-turneringen Miami Open.
Her skal hun i første runde møde franske Clara Burel, der er nummer 45 i verden.
I en eventuel andenrunde-kamp venter Anhelina Kalinina fra Ukraine.
Når Wozniacki tredje runde, er der lagt op til et møde med verdens nummer to, Aryna Sabalenka.
LÆS OGSÅ:
-
Bekræftet: Nu er han død
Jochen Mass blev 78 år gammel
-
Ekspert: FCK kan løbe med det hele
FCK ligger lunt til The Double før søndagens derby, men Peter Sørensen er skuffet over københavnernes sæson
-
Jagter pokaltriumf
De forsvarende pokalvindere fra Silkeborg har det notorisk svært i Brøndby, men drømmer om en ny titeltriumf