Annonce
Wozniacki har fået besked
Med Caroline Wozniacki på deltagerlisten sender Danmark tre tennisspillere til OL i Paris
Caroline Wozniacki har ligesom Clara Tauson og Holger Rune sikret sig en plads ved OL i Paris.
Det har Det Internationale Tennisforbund bekræftet over for Dansk Tennis Forbund, bekræfter sidstnævnte på sin hjemmeside.
Modsat sine to landsmænd har Wozniacki ikke kvalificeret sig via ranglisten.
Annonce
I stedet får hun en af de to pladser, der er reserveret til tidligere grand slam-vindere.
Den kategori kvalificerer den 33-årige dansker sig i, fordi hun vandt Australian Open i 2018.
En formalitet
Annonce
Officielt mangler hun blot at blive udtaget af Danmarks Idrætsforbund (DIF), men det plejer kun at være en formalitet.