Windows-opdatering kan crashe din computer

En ny patch til Windows er dårligt nyt, hvis man har den "forkerte" anti-virus.

Problemet har primært ramt computere med Windows 7 og Windows 8.1. (Foto: Scanpix)
Offentliggjort Sidst opdateret

Kort før påske sendte Windows en ny opdatering ud. Den har de senere trukket tilbage.

Det skyldes, at ens computer kan crashe – gå ned – hvis man har anti-virus software fra en række af verdens største it-sikkerhedsfirmaer. Det skriver Computerworld.

Ifølge Computerworld drejer det sig om antivirus fra kendte firmaer som Sophos, Avast og McAfee.

Brugere har meddelt, at deres computere enten er frosset eller ikke har kunnet genstarte, efter de har haft installeret opdateringen.

Er man en af dem, der har nået at installere opdateringen, er der dog råd.

Computerworld skriver, at man skal starte sin computer i safe mode, slå sin antivirus fra og derefter genstarte computeren.

Problemet skulle primært dreje sig om computere med Windows 7 og Windows 8.1, og altså ikke computere med Windows 10.

Powered by Labrador CMS