William og Kate overrasker med pizza
Den britiske prins og prinsesse kan nu også pryde sig med titlen som pizzabud
Prins William og prinsesse Kate gjorde en flok redningsfolk glade, da de slog et smut forbi Dowlais Rugby Club i Wales.
For ikke nok med at de fik mulighed for at hilse på prinseparret, så delte prinsen og prinsessen også pizzaer ud fra the Little Dragon Pizza Van.
Prins William og prinsesse Kate gav den altså i rollen som pizzabude, da de diskede op med 22 varme pizzaer, heriblandt pizzaer med pepperoni, kylling og gedeost, under et besøg i Wales.
Det skriver People.
Elsker at lave pizza med børnene
Ejeren af the Little Dragon Pizza, Peter Morris, og hans kollega fik en hyggesludder med prinseparret.
- Prinsessen spurgte, om vi laver vores egen dej, og hun fortalte, at de elsker at lave pizza med deres børn, sagde han til People og fortsatte:
- Det var surrealistisk at lave pizzaer til den kommende konge og dronning.