Whitney Houstons datter lagt i kunstigt koma

Bobby Kristina Brown. Foto: Fred Prouser/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Bobbi Kristina Brown blev fundet med ansigtet nedad i sit badekar og ligger nu i kunstigt koma.

Whitney Houstons datter er lagt i kunstigt koma efter at være fundet bevidstløs i et badekar i sit hjem, siger en kilde tæt på familien til CNN.

Bobbi Kristina Brown trak ikke vejret, da hendes mand fandt hende lørdag formiddag i hjemmet i byen Roswell i delstaten Georgia.

Badekarret var ifølge den amerikanske tv-kanal fyldt med vand, og den 21-årige kvinde lå med ansigtet nedad.

Bobbi Kristina Browns mor, den kendte popsanger Whitney Houston, blev fundet død i et badekar på et hotel i Beverly Hills 11. februar 2012.

– Hendes mor døde på præcis denne måde, siger politiets talskvinde Lisa Holland om datteren.

Myndighederne har hverken fundet tegn på, at hændelsen er relateret til vold, druk eller narko.

Politiet blev dog for lidt over en uge siden kaldt til huset efter meldinger om en slåskamp.

Denne anmeldelse kunne ikke bekræftes.

Whitney Houston druknede ifølge obduktionsrapporten påvirket af kokain og en hjertefejl.

/ritzau/NTB

Powered by Labrador CMS