VW skal servicere fem millioner biler

Foto: PAUL J. RICHARDS/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Den tyske bilgigant Volkswagen anslår, at fem millioner biler skal til et serviceeftersyn, blandt andet for at få rettet op på det fejlagtige forureningsniveau.

Det viser en intern opgørelse, skriver bilproducenten i en pressemeddelelse.

Ud af de i alt 11 millioner biler, der er omfattet af den store svindelsag med forurening, skal blandt andre følgende modeller foreløbig en tur forbi værkstedet: Sjette generation af VW Golf, syvende generation VW Passat og første generation af VW Tiguan.

I første omgang vil ejerne af de berørte modeller få besked om at henvende sig til det nærmeste Volkswagen-værksted.

BNB

Powered by Labrador CMS