Vrag af styrtet helikopter bjærget

En redningshelikopter og flere skibe deltog fredag eftermiddag i eftersøgningen på Kattegat ud for Røsnæs nær Kalundborg, efter at en helikopter styrtede med fire personer om bord. De fire mænd omkom alle i ulykken. Foto: JENS DRESLING/POLFOTO
Offentliggjort Sidst opdateret

Vraget af forulykket og sunket helikopter skal nu undersøges.

Vraget af den helikopter, som styrtede ned i farvandet mellem Røsnæs og Samsø fredag den 5. september er fredag blevet bjærget. Styrtet kostede alle fire personer om bord på helikopteren livet. Vraget blev fundet på 17 meters dybde samme dag, som ulykken skete.

Flådefartøjet “Rota” med dykkere og et civilt bjærgningsfartøj med kran deltog i bjærgningen for Midt- og Vestsjællands politi og Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane.

Vraget består primært af et ødelagt hovedskrog og haleroret samt diverse mindre helikopterdele.

Vragdelene skal indledningsvist gennemses af politiets kriminalteknikere. bagefter bliver vraget fragtet til til nærmere undersøgelse hos Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, der skal forsøge at finde frem til årsagen til ulykken.

Politiet vil afvente undersøgelsesrapporten fra Havarikommissionen. bagefter tager politiet stilling til, om der skal sættes gang i en efterforskning for at klarlægge, om nogen kan drages til ansvar for ulykken.

Powered by Labrador CMS