Voldsomt vejr river pram fri
En slæbebåd fra Frederikshavn sejlede til Grenaa Havn for at få fjernet torpederet pram søndag eftermiddag.
Et specialfartøj, der bruges til installation af havvindmøller, rev sig løs søndag og ramte efterfølgende færgen Stena Nautica ved havnen i Grenaa. Det skriver Århus Stiftstidende.
Myndighederne kæmpede med at få fjernet specialfartøjet “Sea Worker”, så en slæbebåd fra Frederikshavn var nødt til at sejle fra Nordjylland til Grenaa for at løse opgaven.
– Vi fik meldingen ved nitiden. Men ingen fartøjer i Grenaa var i stand til at løfte opgaven med at fjerne vindmølleskibet. Der var to-tre meter høje bølger inde i havnen, siger Tommy Jørgensen fra Grenaa Redningsstation til Århus Stiftstidende.
Vindstød årsag til løsrivning
Ifølge avisen skyldtes uheldet vindstød på op til 25-30 sekundmeter, der fik prammen til at rive sig fri af de wirer, den var tøjret med.
Se flere videoer fra Local Eyes her
Ingen mennesker kom til skade ved uheldet.
/ritzau/