Voldsomt vejr i weekenden: Sådan forbereder beredskabet sig
Beredskabsstyrelsen er i forhøjet beredskab.
DMI har i flere omgange varslet, at vejret i den kommende weekend kan risikere i at blive særdeles voldsomt med både lyn og torden flere steder.
Kombinationen af knastør natur og gnistrende, varme lyn kan derfor udgøre en risiko for at starte naturbrande. Det har man senest set i forbindelse med de mange skovbrande i Sverige, hvor der er set eksempler på, at lyn har startet brande ifølge fyens.dk.
Hos Beredskabsstyrelsen i Danmark følger man derfor vejrsituationen tæt.
– På grund af tørken er vi generelt i højt beredskab, og også i weekenden vil der være kaldt flere på arbejde end normalt, oplyser Beredskabsstyrelsen til Newsbreak.dk.
Igennem hele tørken har Beredskabsstyrelsen været ekstra opmærksomme, og de har ikke valgt at forhøje beredskabet i forbindelse med weekendens voldsomme vejr.
Du kan se, hvor de kraftige tordenbyger i weekenden rammer i denne artikel:
DMI: Kraftige regnbyger med torden på vej