Voldsomt uheld: Bil væltet om på taget
To biler i et voldsomt uheld gav udfordringer i trafikken på Sydmotorvejen onsdag morgen.
På Sydmotorvejen var to personbiler involveret i et voldsomt uheld.
Det betød at både frakørsel og tilkørsel 46 Sakskøbing var spærret i længere tid.
Artiklen fortsætter efter videoen
Afkørsler spærret
Det kan sagtens have været lidt forvirrende at være bilist på Sydmotorvejen onsdag morgen, hvor både en tilkørsel og en frakørsel i nordgående retning ved Sakskøbing blev spærret.
Da uheldet blev meldt ind på Vejdirektoratet, blev frakørsel 46 Sakskøbing spærret på Sydmotorvejen.
Tilkørsel 46 Sakskøbing til #Sydmotorvejen nordg. er også spærret. https://t.co/eKzEVE4bfm
— DR P4 Trafik København & Sjælland (@P4KBHTRAFIK) February 19, 2020
Efter noget tid blev også tilkørslen spærret. Den forblev spærret, selvom frakørslen efterhånden blev åbnet.
På nuværende er der dog intet spærret i området.
– Der er åbent for trafik, siger vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Lars Westerweel til Newsbreak.dk.
En bil på taget
Spærringerne skyldtes et uheld mellem to biler.
– Det er to personbiler, der er kørt sammen. En af dem er væltet om på taget, siger vagtchefen.
Vagtchefen kan ikke uddybe, om der er kommet nogen til skade.
– Jeg kan ikke sige noget om personskade, lød det fra vagtchefen.