Voldsom ulykke: Dansk cykelrytter ramt af truck

Anders Tesgaard blev ramt af en pickup truck under RAAM. Foto: Facebook
Offentliggjort Sidst opdateret

Cykelrytteren Anders Tesgaard er ude af dette års RAAM, efter han var impliceret i en færdselsulykke

Den danske cykelrytter Anders Tesgaard blev hårdt skadet onsdag aften, da han blev ramt af en pikup truck i Doddrigde County. Anders Tesgaard deltog i RAAM – Race Across America, da ulykken skete.

Ulykken er bekræftet på Anders Tesgaards officielle Facebook-side:

 

Anders er desværre ude af RAAM 2015 idet han har været impliceret i et færdselsuheld. Teamet er hos ham på hospitalet…

Posted by Anders Tesgaard on 24. juni 2015

Anders Tesgaard blev fragtet med helikopter til Ruby Memorial Hospital i West Virginia, skriver The Exponent Telegram.

Politiet eftersøger i øjeblikket, om truck-føreren vil blive sigtet for ulykken. Føreren menes at være en mand fra lokalområdet.

Indtil videre tyder undersøgelser på, at Tesgaard ikke var ledsaget af en følgebil på ulykkes-tidspunktet. Sent onsdag aften var hans tilstand ukendt.

RAAM er et af verdens hårdeste cykelløb, hvor deltagerne skal cykle tværs over USA. 4800 kilometer skal cyklisterne krydse.

Powered by Labrador CMS