Voldsom soloulykke på motorvej: Spærres i flere timer

Omfartsvejen er spærret i retning mod Lyngby - politiet henviser til at trafikanter finder andre veje,

Det er her på omfartsvejen ved Lyngby i nordlig retning, ulykken er sket. Foto: Vejdirektoratet.
Offentliggjort Sidst opdateret

En voldsom soloulykke har lørdag aften ramt Omfartsvejen ved Lyngby.

Ifølge vagtchef ved Nordsjællands Politi, Jesper Hansen, er vejen i nordgående retning lige nu spærret – og vil væøre det i flere timer endnu.

– Det er en bil med en 60-årig mand,d er er kørt galt i en soloulykke. Bilen er kørt ind i midterrabatten og det er alvorligt. Vi får meldingen klokken 17.45, siger Jesper Hansen til Newsbreak.dk.

Vagtchefen betegner som sagt ulykken som “alvorlig”, men kan på nuværende tidspunkt ikke udtale sig om den tilskadekomnes tilstand.

– Han var alene i bilen. Men hvad der er årsagen til ulykken, har vi ingen  sikre spor af på nuværende tidspunkt. Det kan være et ildebefindende eller også er det fordi,d et er glat derude. Det har flere af vores patruljer meldt tilbage, siger Jesper Hansen.

Lukkes måske i begge retninger

I første omgang vil motorvejen være lukket i nogle timer i nordgående retning. men Jesper Hansen vil ikke afvise, at der på et tidspunkt også bliver spærret i sydgående retning i forbindelse med oprydningen.

Lige nu har vi en bilinspektør på vejr til ulykkesstedet,d er skal fastslå de nærmere omstændigheder omkring ulykken, siger Jesper Hansen.

Powered by Labrador CMS