Voldsom blæst og storm: Er dit hjem forberedt?

Det er vigtigt, at du har styr på, om dit hjem er sikret i tilfælde af voldsomt blæsevejr og storm.

Offentliggjort Sidst opdateret

2020 er allerede startet særdeles dramatisk vejrmæssigt med voldsomt blæsevejr og oversvømmelser ad flere omgange.

Det er nok ikke utænkeligt, at der vil komme mere voldsomt vejr til landet, og derfor er det en god idé at sørge for, at dit hjem er parat.

Selvom dit hus umiddelbart har klaret skærene indtil nu, er det nemlig altid en god idé at sørge for løbende at tjekke op på, om huset er klar til mere voldsomt vejr.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Stormskader rammer nemlig for eksempel ofte hustage, fordi man ikke har fået savet udsatte grene af træerne eller har fået fastgjort løse tagsten, har skadechef Charlotte Dietzer fra Tryg Forsikring tidligere udtalt til Ritzau.

– Løse tagsten kan ikke bare forvolde skader på bilen, drivhuset og andre ting, men kan i værste fald også kan de rammer andre mennesker, siger Charlotte Dietzer.

I galleriet ovenfor kan du se en tjekliste over, hvad du skal gøre for at sikre dit hus i tilfælde af voldsom blæst eller storm.

Skal fastgøres

Charlotte Dietzer nævner også legehuse, drivhuse og trampoliner, der ikke er tilstrækkeligt fastgjort, som eksempler på ting i haven, der kan forvolde skader i blæsevejr.

Tjek, om træværket ved vinduerne er sundt, eller om det trænger til at blive udskiftet.

Det kan du gøre ved at stikke en kniv i træet.

Kommer den længere ind end tre millimeter, bør du få en fagmand til at kigge på det.

Powered by Labrador CMS