Vold var normalt på opholdssted

Ansatte på Solhaven havde klare fordele af kollegers overfald på unge: Så fik de en kuet dreng resten af dagen.

På opholdsstedet Solhaven i Himmerland var vold en del af kulturen, og forstanderen accepterede, at de unge anbragte blev afstraffet og udsat for ydmygende behandling.

Sådan lyder budskabet fra de to anklagere torsdag i Retten i Aalborg, hvor en omfattende retssag er ved at lakke mod enden.

Forstander Søren Virenfeldt og 11 medarbejdere er anklaget for vold, ulovlig tvang og mishandling. Samtlige nægter sig skyldige.

Men beviserne er tilstrækkelige, mener anklagerne, og straffen skal ligge væsentligt over otte måneders fængsel, lyder oplægget.

Anklager Jakob Herborg giver dog ikke domsmandsretten mere præcise bud på, hvad straffen bør være for de enkelte.

– Volden var systematisk og koblet til bestemte personer og situationer, konkluderer den anden anklager, Lene Lenz.

Der blev taget halsgreb på de unge, nogle blev skubbet ned ad trapper, og der var slag og spark, lyder påstanden.

I andre tilfælde blev unge tvunget til at sidde på en lille malerspand i timevis eller at gå rundt uden tøj på, hedder det i tiltalen.

Ved at stikke lussinger ud viste forstander Søren Virenfeldt sine ansatte, at grænserne var flydende.

To ansatte på et værksted havde forstanderen ligefrem en forhåndsaftale med, mener Lene Lenz.

– De er blevet kaldt et tæskehold, og jeg mener faktisk, at det er et ret præcist ord for, hvad de foretager siger, siger anklageren.

– Jeg tror faktisk ikke, at han ønskede, at de unge blev udsat for vold. Men han har været klar over, at medarbejderne begik vold og ulovlig tvang, og det er noget, han accepterede.

– Han har følt, at de unge var så vanskelige, at det kunne forsvares, siger anklageren.

Den systematiske vold havde klare fordele:

– Så havde man en rolig og kuet dreng resten af dagen, konstaterer Lene Lenz.

Anklagerne afviser al snak om, at de unge med deres fortællinger om vold har dannet en sammensværgelse for at score erstatning.

– De fleste har betroet sig til andre om, hvad de har været udsat for. Men alle har haft en fornemmelse af, at ingen ville tro dem.

– Kommunernes journaler bugner med oplysninger. I mange tilfælde ringede kommunen til Søren Virenfeldt. De fik en lille snak, og så blev sagen lukket, siger Lene Lenz.

/ritzau/