Viser ny kæreste frem
Anne Louise Hassing har kastet sin kærlighed på en ny mand, afslører hun ved ’Isbjørnen’ på Nordisk Film
Der var amoriner i luften, da Anne Louise Hassing svingede ind på den røde løber med en ny mand ved ’Isbjørnen-Galla’ på Nordisk Film i Valby.
– Vi er kærester, bekræfter den 55-årige ’Badehotellet’-skuespiller til Kendte.dk.
Fælles omgangskreds
Den meddelsomme herre ved hendes side er Christian på 54 år.
Han har to børn fra et tidligere forhold.
– Vi har en fælles omgangskreds, og så skrev jeg til Anne Louise, forklarer Christian, der altså tog initiativet til forholdet.
Ham der 'rykkede'
– Ja, det var ham, der rykkede, bekræfter hun.
Parret har dog endnu ikke planer om at flytte sammen.
– Det har vi ikke snakket om, men vi har da været sammen så længe, at vi er klar til at stå her i aften, fortæller parret, der dog ikke regner med at skulle holde jul sammen i år.
Anne Louise Hassing har været single i et års tid efter at have haft et kortvarigt forhold til Lars Lundsgaard. Det bekræftede hun overfor B.T.