Visa-problemer lokaliseret og løst
Problemerne ramte en del danskere fredag.
Visa oplyser lørdag, at man har løst de problemer, der fredag skabte problemer for borgere rundt i Europa, der forsøgte at betale med deres Visa-kort.
Man har lokaliseret fejlen, der angiveligt skyldes nedbrud af ukendt maskineri et sted i Europa. Hos Visa understreger man, at problemerne ikke opstod som følge af et hackerangreb eller lignende.
Systemerne skulle være oppe at gøre fra 05.32 dansk tid, og Visa oplyser, at deres europæiske betalingssystemer kører, som de skal.
– Vores mål er, at Visa-betalinger kan gennemføres 24 timer i døgnet, 365 dage om årdet. Det lykkedes os ikke, og vi undskylder over for alle vores samarbejdspartnere og borgere, der bruger Visa-kort, som led under problemerne, siger repræsentant for Visa, Al Kelly, til Visaeurope.com.
Problemer i Danmark
Newsbreak.dk kunne fredag aften fortælle, at problemerne blev Nets bekendt i Danmark mellem 16.00 og 17.00 fredag eftermiddag. Under halvdelen af danske Visa-kort-holdere skulle være ramt af problemet.