Viralt hvepse-trick får smæk: Det virker ikke

Ifølge forskere er det en skrøne at en krøllet papirpose skulle være et godt middel mod hvepse.

Tricket med at opsætte en brun papirspose som kunstigt hvepsebo er gået viralt. Eksperter tvivler nu på, at det rent faktisk virker. KLIK VIDERE OG SE, HVAD DU ELLERS KAN GØRE MOD HVEPSE. Privatfoto.
Tricket med at opsætte en brun papirspose som kunstigt hvepsebo er gået viralt. Eksperter tvivler nu på, at det rent faktisk virker. KLIK VIDERE OG SE, HVAD DU ELLERS KAN GØRE MOD HVEPSE. Privatfoto.
Offentliggjort Sidst opdateret

De sociale medier har kogt de seneste dage, hvor et opslag fra Oluf Jørgensen fra Kongens Lyngby har fået stor opmærksomhed.

I opslaget beskriver Oluf Jørgensen, hvordan en brun papirpose hængt op på hans terrasse har fået hvepse til at holde sig væk, fordi de tror, det er et fremmed hvepsebo, og derfor ikke vil nærme sig.

Oluf Jørgensen udtalte sig også til Newsbreak.dk i forbindelse med opslaget.

– Det er så simpelt, men det virker perfekt, sagde Oluf Jørgensen dengang til Newsbreak.dk.

Men nu slår eksperter tvivl om, hvorvidt tricket nu er så genialt endda.

Mangler duft

Videnskab.dk har talt med en række eksperter, der ikke føler sig overbeviste om, at en brun papirpose har nogen effekt overhovedet.

Ifølge flere af eksperterne er det især manglen på duften af andre hvepse, der gør, at tricket ikke burde virke.

– Normalt går de efter duften. Hvis de mente, at det var et hvepsebo fra egen art, så ville de i første omgang holde sig respektfuldt på afstand. Både bier og hvepse har vagter ved indgangen, og hvis nogen vover sig inden for og ikke dufter rigtigt, så bliver de angrebet, siger Axel Michelsen, der er professor emeritus i biologi og blandt andet har forsket i honningbier og andre insekters sanser ved Syddansk Universitet ifølge Videnskab.dk.

Hvis du også oplever, at tricket ikke virker hos dig, kan du i stedet ty til en række andre tips og tricks for at undgå hvepse.

Dem kan du se i galleriet ovenfor.

Powered by Labrador CMS