Vipper boyband af pinden
Miley Cyrus nummer runder 100 millioner Spotify-afspilninger på blot en uge
Den 13. januar udgav verdensstjernen Miley Cyrus nummeret 'Flowers', og i løbet af de første syv dage er det blevet afspillet på Spotify flere end 100 millioner gange.
Dermed vipper stjernen og hendes nummer ifølge Variety boybandet BTS og deres 'Butter' af pinden som mest spillede på streaming-tjeneste på en uge.
Takker på Twitter
'Butter'opnåede godt 99 millioner afspilninger.
Miley Cyrus har da også efterfølgende været på Twitter med en kæmpe tak til sine fans - og 47 millioner følgere.
- Jeg takker jer så meget Spotify og alle mine fantastisk fans, skriver hun.
Har ikke bekræftet
Temaet i 'Flowers' er 'brudt kærlighed' og det har fået flere af stjernes fans til at spekulere i, om den i virkeligheden handler om hendes tidligere ægteskab med Liam Hemsworth.
Det er dog ikke noget hun på noget tidspunkt har bekræftet.