Violet er nu verdens ældste: Her er hendes hemmelighed
Hun har overlevet sin søn, som døde onsdag i en alder af 97. Her er hendes hemmelighed til et langt liv.
Newsbreak.dk kunne i sidste uge fortælle, at verdens ældste nulevende person Emma Morano døde lørdag. Hun blev 117 år. Men nu har en ny person fået tronen som verdens ældste: Violet Brown.
Violet er født den 10. marts 1900. Det betyder, hun er 117 år og 41 dage gamle. Selv siger hun, at nøglen til et langt liv er hårdt arbejde, respekt for omverdenen og så spiser hun heller ikke svin eller kylling.
Single siden 1938
Det er den amerikanske Gerontology Research Group, der har bekræftet, at Violet er verdens ældste nulvende person, efter Emma Morano døde lørdag. Morano blev født i 1899 og var officielt den sidste person i live fra den 19. århundrede.
Morano takkede sine gener for sin lange levetid sammen med sin specielle kost. Hun spiste nemlig tre æg om dagen, to af dem rå. I et interview med VG sidste år, fortalte den tidligere rekordholder også, at hun havde været single, siden hun blev skilt fra sin mand i 1938 kort efter, deres eneste barn døde.
– Jeg har ikke haft en mand i huset siden 1938, og det er derfor, jeg er blevet så gammel!
Arbejder hårdt
Men Violet Brown mener, hendes lange levetid kommer fra noget andet. I et interview med The Gleaner, siger hun nemlig, at hun er blevet så gammel, fordi hun har levet ordentligt og ikke på grund af hendes kost.
– Ær din mor og far, og så får du mange dage, fortæller Brown.
Hun mener hendes respekt overfor hendes familie, livet og folk omkring hende, sammen med en masse hårdt arbejde, da hun var yngre, er grunden til, at hun har levet et langt og lykkeligt liv.
– Når folk spørger mig, hvad jeg drikker og spiser for at leve så lang tid, fortæller jeg dem, at jeg spiser alt på nær svin og kylling, og jeg drikker ikke rom og lignende, siger Brown.
Musiklærer i mere end 80 år
Violet har også gået regelmæssigt i kirke, og i mere end 80 år var hun musiklærer og kirkeorganist. Efter manden døde i 1997, overtog hun ansvaret for den lokale kirkegård. Et job hun gerne har ville have, siden hun fyldte 100 år.
Den nye rekordholder fortæller også AP, at hun er overrasket men taknemlig over at have levet så længe.
– Det er det, Gud har givet mig, så jeg må tage imod det – et langt liv, siger hun.
Det ser imidlertidig også ud til, at de gode gener ligger i familien. Hendes ældste søn døde onsdag med en alder på 97 år. Han boede sammen med sin mor og er derfor den ældste person til at bo med en forælder, man kender til. Kun fire af hendes i alt seks børn er stadig i live.
Er blevet bekræftet
Guiness World Records har endnu ikke erklæret Violet verdens ældste, men det har det amerikanske Gerontology Research Group (GBR). De har både mødt Violet og undersøgt hendes fødselsattest, som blev udstedt af de britiske myndigheder. Hun er nemlig så gammel, at Jamaica ikke havde fået sin selvstændighed, da hun blev født.
– Hun er den ældste person, som vi har tilstrækkelig med dokumentation på, siger direktøren for GBR Robert Young.