Vintertrist og træt? Det skal du spise
Vi får normalt dækket en stor del af vores behov for d-vitamin af solen. Den skinner ikke meget nu.
Midt i vinterens grå og småtriste dage bliver en del danskere også lidt smågrå og triste at se på – og det samme gør sig gældende i sindet hos en hel del. En del af det kan skyldes mangel på d-vitamin.
For i Danmark skinner solen faktisk kun kraftigt nok i maj, juni og juli til at vi kan få vores behov dækket af dens stråler.
En stor undersøgelse har for nyligt kortlagt, hvor mange af os, der mangler vitaminet; 50.000 patienter hos læger i Vejle, Kolding og Fredericia fik analyseret deres blod.
12.500 af dem viste mangel på d-vitamin. 3.200 af dem endda i høj grad.
Det skriver dr.dk.
I øvrigt skal alle børn op til to år have daglige doser af d-vitamin.
Symptomer på lidelsen
Tegnene på mangel på d-vitamin er ifølge Sundhed.dk blandt andet træthed og svækket muskelstyrke. I sjældne tilfælde også knogleskørhed og depressive tanker.
Derudover kan det ifølge det norske Folkehelseinstitut knyttes til enkelte kræftforme, nyreskader, autoimmune sygdomme, hjertesygdom og infektioner.
Behandling af mangel på d-vitamin
En god idé er, lidt sat på spidsen, at tage en tur sydpå i vinterferien. For solen er den klart bedste naturlige kilde til d-vitamin, vi har.
Derudover er der en del fornuftige ting, man kan spise, hvis man lider af mangel på d-vitamin. De ting kan du se i galleriet over artiklen.
Artiklen fortsætter under videoen
I øvrigt anbefales det – om vinteren – at tage d-vitamin som kosttilskud.
En tur i solariet hjælper i øvrigt ikke på mangel på d-vitamin.
Ofte stillede spørgsmål:
Hvad er symptomerne?
De tydeligste symptomer er træthed og svækkede muskler. Depression og en lang række alvorlige somatiske sygdomme kan også knyttes til manglen.
Hvad skyldes mangel på d-vitamin?
Det kan skyldes flere ting; mangel på sollys, religiøs beklædning, der dækker kroppen, solcreme med en faktor på over 15, øget hudpigmentering eller ensidig kost nævnes af Sundhed.dk.
Hvordan behandler man mangel på d-vitamin?
Sollys er for de fleste nok.
I slemme tilfælde kan det behandles med d-vitamin som tablet eller kapsel.