Vinterdæk-mærkninger kan snyde: Dette skal du gå efter

Mange nye biler bliver solgt med dæk, der ifølge FDM, uretmæssigt, bliver markedsført som vinterdæk.

Hvis man har købt en ny bil med standarddæk, der markedsføres som dæk, der kan bruges hele året rundt, skal man være skeptisk, råver FDM. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Mærkning af vinterdæk kan være en kompliceret størrelse, og FDM advarer nu især købere af nye biler om at man kan blive snydt til at tro, at et sæt dæk er egnet til at køre i vinterføre.

Især mange SUV’er bliver solgt med dæk, der er mærket med “M+S”. Det står for mudder og sne og skulle altså indikere, at dækkene skulle være velegnet til at køre i begge disse elementer. Det er dog ifølge FDM langt fra sandheden.

FDM testede i 2016 en række af M+S-dækkene, og de fleste af dem klarede sig ikke bedre end et sommerdæk i vinterligt føre.

Der findes heldigvis en anden mærkning af vinterdæk, som er sikker at gå efter. Man skal gå efter ikonet med et bjerg med et snefnug på, lyser FDM’s råd.

Newsbreak.dk har tidligere skrevet om en en ny lovændring, der kan være vigtig for, hvilke dæk du skal sætte på din bil. Du kan læse mere en de nye regler for vinterdæk her.

Vinterdæk i Danmark er ikke et lovkrav

Når snakken falder på Vinterdæk, er det derudover værd at bemærke, at vinterdæk i Danmark ikke er noget, man skal køre med som bilist. Ikke ifølge loven i hvert fald.

Newsbreak.dk har omtalt det før, men kort sagt betyder det, at du som bilist selv styrer, om der skal være sommer- helårs- eller vinterdæk på din bil.

FDM anbefaler i øvrigt, at danskere kører med vinterdæk i Danmark, manglende lovkrav eller ej. I vinterføre er vinterdæk markant bedre til at bremse end almindelige dæk, men det kræver altså, at der vitterligt ér tale om vinterdæk.

Powered by Labrador CMS