Vinterbestigning: Ivan nåede toppen af Europas højeste bjerg
Den professionelle danske bjergbestiger Ivan Braun trodsede vejrguderne og nåede tirsdag toppen af Elbrus, der med sine 5642 meter er Europas højeste punkt.
Der måtte to forsøg til fordi vejret kollapsede under første forsøg, og en hæslig storm med vindstyrke over 90 km/t ramte Ivan Braun og hans team det mest kritiske sted.
Teamet befandt sig på sadlen imellem hovedtoppen og den falske top, hvor der dannes en vindtunnel og vindens styrke presses i vejret.
Kamp om overlevelse
Bestigningen blev hurtigt til en kamp om overlevelse og hvor teamet mere end normalt på en ekspedition måtte praktisere utallige “self arrests” – de måtte stoppe fald ned af det is klædte bjerg mod den sikre død.
Andet forsøg medførte et nødvendigt stop i 5300 meter hvor teamet måtte overnatte i minus 40 grader og med en aftagende vindstyrke på over 80 km/t.
Efter nogle søvnløse timer begav Ivan Braun og hans team atter mod det højeste punkt i Europa og nåede toppen tirsdag morgen.
Usædvanlig rolig og varm morgen
Morgenen var udsædvanlig rolig og “varm” af en typisk vinterdag i Kaukasus, hvor teamet brugte en time på at nyde udsigten.
Da de kom ned fra bjerget blev Ivan hyldet af de lokale for hans vinterbestigning, da det er uhørt sjældent at udlændinge foretager en vinterbestigning. Ivan blev sågar lykønsket af chefen fra redningstjenesten som har fulgt alle bestigninger af Elbrus, og han kunne med stolthed i stemmen udråbe Ivan Braun som den første dansker på toppen af Elbrus i vinterperioden.
Et opslag i den uofficielle danske bjergbestigningsdatabase bekræfter også dette.
Ivan tilbage i Danmark
Ivan landede i Københavns lufthavn onsdag eftermiddag, hvor han drog hjemad for at pakke ud og – for at pakke til hans næste ekspedition om mindre end tre uger, hvor han drager til Mount Everest verdens højeste bjerg.
Ivan vil bestige Everest fra nordsiden, i en stilart som kaldes unsupportet og uden brug af kunstig ilt.