Vingegaard flytter fra Danmark

Alpelandet bliver formentlig kommende base for Tour-helten

Offentliggjort Sidst opdateret

Den dobbelte danske Tour de France-vinder Jonas Vingegaard vinkede i dag fra balkonen på Københavns Rådhus til de mange tusinde danskere, der var mødt frem for at hylde ham.

Og måske var det også et farvel-vink til Danmark og danskerne, vi var vidner til onsdag eftermiddag.

For han går med planer om at flytte til udlandet.

Schweiz

Da han vandt søndag sagde hans kone Trine - de blev gift i juni - at de muligvis ville rykke udenlands til et sted med bjerge, så Jonas kan træne.

Og den udtalelse byggede Jonas Vingegaard selv videre på onsdag.

- Vi overvejer Schweiz. Frida er ikke så meget for al rejseriet og har behov for en fast base, siger Vingegaard til kendte.dk.

Jonas Vingegaard med treåroge Frida på armen på balkonen på Københavns Rådhus.
Jonas Vingegaard med treåroge Frida på armen på balkonen på Københavns Rådhus.

Betyder alt

At familien er vigtig for ham understregede han  endnu en gang onsdag.

- De er med mig rundt, og det betyder alt.

- Jeg kunne ikke have vundet Tour de France uden dem, siger Vingegaard til kendte.dk.

Powered by Labrador CMS