Vindermål i tillægstiden

Nicklas Helenius scorede i tillægstiden, da Silkeborg slog Randers 1-0 og tog sjette sejr i træk

Offentliggjort Sidst opdateret

Silkeborg bliver bare ved med at vinde i Superligaen.

Fredag måtte midtjyderne dog tage tillægstiden - og lidt til - i brug for at nedlægge Randers FC.

Der var lagt to minutter til, og lidt efter at kampuret havde rundet 92, steg topscorer Nicklas Helenius til vejrs og sikrede Silkeborg en 1-0-sejr.

Det er holdets sjette i træk, og Silkeborg ligger efterhånden rigtig lunt i svinget til at tage bronzemedaljer. 

Med 49 point på kontoen indtager Silkeborg tredjepladsen med seks op til FC Midtjylland og fem ned til AaB på fjerdepladsen.

Silkeborg kunne forlade banen som sejrherrer efter mål i sidste sekund
Silkeborg kunne forlade banen som sejrherrer efter mål i sidste sekund

Randers FC

Randers FC blev stiftet i 2003 som en overbygning mellem traditionsklubben Randers Freja samt omegnsklubberne Dronningborg Boldklub, Kristrup Boldklub, Vorup Frederiksberg Boldklub, Hornbæk Sports Forening og Randers KFUM.

Klubben rykkede op i Superligaen i 2004, men rykkede direkte ned igen. Allerede i 2006 rykkede man dog op igen, og det var ikke den eneste succes, man kunne fejre.

For Randers Freja har tre gange tidligere vundet pokalturneringen, men det første trofæ under de nye faner kom i 2006, hvor Randers FC som 1. divisonshold slog Esbjerg fB i pokalfinalen i Parken.

Siden er klubben rykket ned i både 2011 og 2018, men er begge gange vendt retur i første hug.

Randers FC spiller deres hjemmekampe på Cepheus Park, der har plads til 10.300 tilskuere. Heraf er de 9000 siddepladser.

Danmarksmesterskabet

Guld (0): –

Sølv (1): 1973

Bronze (1): 2013

Pokalturneringen

Guld (4): 1967, 1968, 1973, 2006

Sølv (1): 2013

Kilder: randersfc.dk/Wikipedia

Powered by Labrador CMS