Annonce
Vinder igen
Nicolai Højgaard vandt søndag Ras al Khaimah Championship med fire slag til den nærmeste konkurrent
Den danske golfspiller Nicolai Højgaard kan for anden gang i karrieren kalde sig vinder af en turnering på DP World Tour - den tidligere European Tour.
Søndag strøg han helt til tops og vandt Ras al Khaimah Championship i De Forenede Arabiske Emirater.
Han var alene i spidsen med tre slag til nærmeste konkurrent før sidste runde, og efter søndagens runde var føringen vokset til fire slag.
Annonce
Den 20-årige Højgaard sluttede turneringen i 24 slag under par foran englænderen Jordan Smith i 20 slag under par.
Højgaard ramte ikke samme høje niveau som på de seneste runder, men to eagles hjalp ham til sejren. Dagen sluttede i fire slag under par for danskeren.