Vinder 600.000 og gør besynderligt køb

Det stod helt klart, hvad hun ville købe, da hun så den store gevinst

Offentliggjort Sidst opdateret

De fleste kunne nok drømme om en dyr bil eller en rejse til udlandet som det første, hvis de pludselig stod med den store gevinst i hånden. 

Men det var ikke, hvad en kvinde fra Storkøbenhavn gjorde, da hun stod med et skrabelod i hånden med en gevinst på 600.000. 

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse. 

Luksus i hverdagen

- Jeg har sat en del af pengene ind på opsparingskontoen og også betalt lidt gæld - og så har jeg købt haveredskaber, en ny kaffemaskine og en ny brødrister, lyder det fra den heldige vinder. 

Det giver hende nemlig langt mere luksus i hverdagen end nogen anden luksus, da hun bruger brødristeren hver dag.

- Og så var jeg træt af, at den gamle brødrister kun ristede brødet på den ene side, så man skulle hive brødet ud, vende det og stikke det ned igen.

Powered by Labrador CMS