Ville dræbe edderkop: satte ild til hus

Det er ikke nogen god idé, at forsøge at bruge ild til at slippe af med uønskede edderkopper inden døre. Det har flere edderkoppejagere verden over måtte sande. Foto: Colourbox
Offentliggjort Sidst opdateret

En kvinde fra Wales kom meget galt afsted, da hun ville brænde edderkop

En kvinde fra Wales tog lidt for drastiske midler i burg, da hun ville slippe af med en edderkop i sit hus. Kvinden havde ringet efter et familiemedlem for at få hjælp til at fjerne en edderkop. De to besluttede at forsøge at dræbe edderkoppen ved at spraye den med brandbart væske og så sætte ild til den.

Edderkoppemissionen gik dog galt for de to, da flammerne endte ude af kontrol, og der gik endte med at gå ild i huset, skriver BBC. Ingen mennesker kom til skade ved episoden, men kvinden fik gjort kål på edderkoppen.

Og hun er åbenbart ikke den eneste, der har været for ivrig med at bruge ild som våben mod edderkopper. Ifølge Huffington Post brændte en mand fra Seattle i juli sit hus ned, da han forsøgte at dræbe en edderkop ved at bruge en dåse spraymaling og en lighter som en hjemmelavet flammekaster. Og i juni brændte en kvinde fra Kansas ligeledes sit hus ned, da hun forsøgte at brænde en edderkop med en lighter.

Powered by Labrador CMS