Annonce
Ville bygge til – nu skal de rive huset ned
Sådan lyder svaret til familien Bornerup. De føler sig fanget i et juridisk tovtrækkeri, efter de ansøgte om en tilbygning til deres sommerhus ved Gl. Estrup.
Citathistorie: TV2 Østjylland.
Rigmor Bornerup viser rundt i familiens skov.
– Der er så stille og roligt her, og vi nyder det, hver gang vi er her, siger hun til TV2 Østjylland.
Annonce
Familien har ejet de 40 hektar jord siden 1990. Da de flyttede fra en nærliggende gård, valgte de at lave et sommerhus i udkanten af skoven.
– Vi har bygget det, fordi vi gerne vil være i naturen. Det er et dejligt område – et fristed, siger Rigmor Bornerup.
Tilladelse på skrift
Annonce
Det er i deres egen skov, at de gerne vil nyde deres livs alderdom. Tæt på naturen og det område af Djursland, som de elsker. Nu er virkeligheden blevet en helt anden.
I begyndelsen gik alt efter planerne. De søgte den daværende Sønderhald Kommune – i dag Norddjurs Kommune – om en byggetilladelse.
Den fik de, og der stod sågar:
”Kommunalbestyrelsen har på grundlag af Deres oplysninger konstateret, at det ansøgte ikke strider mod den anden lovgivning, der er nævnt i vejledningen.”
Sommerhuset blev bygget og har siden lagt hus til mange gode stunder – både for familien og jagtarrangementer i skoven.
I 2018 ville Rigmor Bornerup og hendes mand udvide sommerhuset. Et større soveværelse og et ekstra toilet skulle tilføjes, og de søgte igen tilladelse.
Denne gang svarede kommunen dog, at Miljøstyrelsen først skulle se på sagen.
– Vi anede ikke uråd. Vi var i god tro – både da vi fik huset bygget, og da vi søger om at udvide det, forklarer Rigmor Bornerup til TV2 Østjylland.
Chokerende svar
Men efter en halvt år kom svaret fra Miljøstyrelsen – et påbud om at rive hele sommerhuset ned.
– Det er total chokerende og meget belastende – det har stået på i to og et halvt år nu, siger hun.
For Miljøstyrelsen er sagen egentlig enkel.
Huset ligger i en skov med fredspålæggelse, og der er meget restriktive regler for at bygge nyt i sådan et område – derfor skal hele huset rives ned.
– Familien står i den her superærgerligt situation, fordi sommerhuset – også uden tilbygningen – er opført i strid med skovlovens regler, siger kontorchef ved Miljøstyrelsen, Rikke Schaltz.
Tabte igen
Familien Bornerup har klaget over beslutningen, og sagen har også været forbi Fødevare- og Miljøklagenævnet.
Her tabte familien igen sagen, og Fødevare- og Miljøklagenævnet lagde særligt vægt på, at familien selv søgte om pålæggelse af fredskovspligt i 1991.
Derfor burde de kende til reglerne om, at der ikke må bygges nyt, forklarer kontorchef Rikke Schaltz fra Miljøstyrelsen.
– Fødevare og Miljøklagenævnet har stadfæstet Miljøstyrelsens afgørelser. De har lagt vægt på, at ejeren selv har søgt om pålæggelse af fredskovspligt. Derfor må de være bekendt med reglerne på området, og derfor kan de ikke have en berettiget forventning om, at man må bygge på området, siger hun.
Hun understreger, at der lige nu er stor fokus på at værne om skovene i Danmark.
– Praksis for at give dispensationer efter skovloven er utrolig restriktiv, fordi formålet med skovloven er at bevare og værne om Danmarks skove og faktisk også udvide Danmarks skovareal, siger hun.
Nej på nej på nej
Familien fastholder, at de intet har vidst om de pågældende regler.
Fredskovspålæggelsen blev de rådgivet til af en advokat, som ikke nævnte skovlovens regler om byggeri i området.
– Og samtidig er der et ældre fritidshus lige ved siden af. Derfor handlede vi i god tro, da vi søgte og fik en byggetilladelse af kommunen, siger Rigmor Bornerup og fortsætter:
– Hvordan skulle vi have gjort andet? Hvis vi vidste, at der var noget i vejen, så havde vi jo ikke søgt om en tilbygning, som fik sagen til at rulle.
Familien har forsøgt at få ophævet fredskovspålæggelsen for det stykke jord, sommerhuset ligger på. Det drejer sig om 1400 m2 ud af hele 40 hektar.
De har også tilbudt at bytte fredningsjorden med et andet stykke af deres jord, som i dag ikke er fredet.
– Men vi har fået et nej hver gang, siger Rigmor Bornerup.
Kommer I til at rive sommerhuset ned?
– Det håber jeg virkelig ikke. Vi har en stor tilknytning hertil, og det er en stor del af vores liv.
Men skovloven skal jo varetage fællesskabets interesser og ikke enkelte individer. Er det ikke fair nok?
– Jo, hvis vi var starten havde fået at vide, at vi ikke måtte bygge, så var det okay, men vi fik jo en byggetilladelse.
Vil have erstatning
I dag føler familien Bornerup, at de er blevet dårlig vejledt af de kommunale myndigheder.
Kommunen burde have kendt til skovlovens regler, den gang de gav byggetilladelsen.
– Jeg forventer, at Norddjurs Kommune betaler en erstatning til os. Det er dem, som oprindeligt har begået en fejl og ikke vejledt men vildledt os, siger Rigmor Bornerup.
Familiens advokat har været i dialog med kommunen.
Her lyder et af svarene i en mail fra kommunens advokat, at ” et eventuelt krav, der kan relateres til fejl, der måtte være blevet begået i 2006, er forældet.”
Med andre ord – familien skal ikke forvente kompensation herfra.
Det undrer Rigmor Bornerup.
– Jeg forstår ikke, at sagen kan være forældet set fra kommunens side, mens Miljøstyrelsen, som træffer afgørelsen om nedrivningen, ikke ser sagen som forældet. At der kan være forskel her, burde der laves om på, mener hun.
Forundret formand
Formanden for miljø- og teknikudvalget i Norddjurs Kommune, Jens Meilvang (LA), er forundret over sagen.
– Min første tanke var, at det burde være kommunes problem, fordi det var en kommunal medarbejder, der for mange år siden gav byggetilladelsen, siger han og fortsætter:
– Men det er jeg blevet oplyst om fra vores forvaltning, at det ikke kan lade sig gøre, så de skubber bolden over til, at det er på Christiansborg, at problemet skal løses.
I kunne vel vælge at kompensere dem alligevel?
– Det må vi desværre ikke. Der er en juridisk vurdering af, at det kan vi simpelthen ikke.’
Hjælp fra Borgen
På Christiansborg har Venstres Michael Aastrup Jensen stillet flere spørgsmål til miljøministeren Lea Wermelin (Soc.Dem.)
Han mener, at familien er havnet i en urimelig situation.
– De har ikke gjort det i ond tro eller for at tjene penge. De er blevet ramt af bureaukrati, som rammer dem rigtig hårdt – også økonomisk. Det er ikke fair, siger han.
I sagens papirer kan man læse, at huset kostede 1,3 millioner kroner at bygge, og at det i dag har en højere værdi.
Samtidig vil familien skulle betale for nedrivningen af huset – samlet set et stort beløb penge, som vil gå tabt.
Lea Wermelin har svaret og henviser til Fødevare- og Miljøklagenævnets afgørelse.
Det svar er Michael Aastrup Jensen ikke tilfreds med, og han har på ny skrevet til ministeren. Står det til ham, så skal familien have kompensation eller dispensation til at beholde huset.
– Vi taler om ganske almindelige mennesker, som har handlet i god tro, siger Michael Aastrup Jensen.
Men har vi ikke lige præcis Miljøstyrelsen til at træffe afgørelsen og stå for forvaltningen. Hvorfor skal ministeren blande sig?
– Vi har heldigvis også politikere, og når sager skriger til himlen, så skal ministeren være den sidste garant for sund fornuft. Så jeg håber, hun ser yderligere på sagen.
