Annonce
Villa voldsomt skadet efter kraftig brand
Natten til fredag brød en brand ud i en villa i Mesinge. Villaen har fået store skader.
Natten til fredag rasede en kraftig brand i en villa i Mesinge på Fyn.
Villaen er blevet voldsomt beskadiget efter branden.
Annonce
Det skriver Fyens Stifttidende.
Voldsom brand
Branden blev anmeldt klokken 03.57 i en villa på Tavlundsvænget.
Annonce
– Huset var overtændt, og der er sket store skader på villaen. Jeg ved ikke, om brandvæsenet er færdig med efterslukningen, siger vagtchef hos Fyns Politi Anders Furbo Therkelsen fredag morgen.
Årsagen til branden er fortsat ukendt.
Alle beboere kom ud
Der var heldigvis ingen, der kom til skade ved branden.
Det var villaens beboer, der opdagede branden og anmeldte den.
Ifølge vagtchefen kom alle beboere i villaen ud, inden branden for alvor fik fat.