Vildt haglvejr rammer Danmark

Hagl og torden. Velkommen til årets første forårsdag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er årets første forårsdag. Hvis du dermed forventer masser af sol og fuglefløjt, kan du gå hen og blive slemt skuffet: I stedet rammes landet, eller i hvert fald noget af landet, af hagl og torden. Det oplyser DMI, Danmarks Meteorologiske Institut.

Dagen starter dog med perioder med lidt eller nogen sol ind iblandet enkelte byger.

Klokken 12 ændrer billedet sig så til endnu flere byger – og ikke af den behagelige slags: Hagl kommer til at ramme Nord- og Nordvestjylland. Og ikke nok med det: Det er også her, hvor der er mulighed, eller risiko, om man vil, for at lægge ører til buldrende torden. Se i galleriet over artiklen, hvordan bygerne nærmer – det ser vildt ud.

Dagens højeste temperaturer kommer til at ligge mellem 3 og 7 grader og jævn til hård vind fra sydvest og vest, med kraftige vindstød.

Flere byger i nat

I aften og i nat vekslende skydække med lokale regn- eller sludbyger.

I den sydlige del af landet ud på natten mest skyet med regn eller slud flere steder.

Temperaturer ned mellem frysepunktet og 3 graders varme og vinden aftager til svag til frisk fra sydvest, senere syd.

Powered by Labrador CMS