Vilde tal: Så mange børn får trist diagnose
Fra 2012 til 2019 er andelen af 17-årige, som har eller har haft en psykiatrisk diagnose, steget støt fra 11 til 15 pct., viser tal fra KL.
Se på et klassebillede fra en dansk folkeskole, hvor 24-25 sæt øjne kigger ud i verden.
Som 17-årige vil 14,9 pct. have fået en psykiatrisk diagnose, dvs. flere end hver syvende. I 2012 var det 11,2 pct., og siden er andelen steget støt, skriver Jyllands-Posten.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Det viser beregninger fra kommunernes forening, KL.
De fleste får diagnoserne adhd eller autisme, mens den diagnose, som er vokset forholdsvist mest siden 2012, er angst med en stigning på 83 pct.
Ifølge to professorer i børnepsykiatri skyldes stigningen primært, at forældre, skoler, børnehaver m.fl. er blevet bedre til at opspore børn med psykiatriske lidelser.
I galleriet ovenfor artiklen kan du se de generelle symptomer på angst hos både børn og voksne, du bør være opmærksom på.