Annonce
Vilde corona-krav: Vigtig forskning går tabt
Vilde corona-pladskrav kan ødelægge vigtig forskning, lyder det fra universitetsprofessorer.
(Citathistorie fra Politiken)
Flere professorer ryster på hovedet af den delvise genåbning af universiteternes forskningslaboratorier, skriver Politiken.
Aftalen mellem Danske Universiteter og Uddannelses- og Forskningsministeriet siger at 1.700 forskere, svarende til op imod 10 procent kan vende tilbage til laboratorierne. Universiteterne har ellers vurderet, at op mod 25 procent af medarbejderstaben vil være sundhedsmæssigt forsvarligt.
Annonce
På Institut for Immunologi og Mikrobiologi under Københavns Universitet, betyder retningslinjerne, at der må være fire personer per etage, der hver er på 570 kvadratmeter. Og at kun 19 ud af 300 ansatte og studerende må være på arbejde samtidig. Det fortæller professor Anja Ramstedt Jensen, der er hjemsendt og leder af en forskningsgruppe på instituttet, der blandt andet arbejder med malariavaccine. Hendes egen gruppe består af 11 personer. I sidste uge måtte hun hvert døgn have én person på arbejde fra klokken 01 om natten til klokken 13.
– Det virker absurd og politisk ubegrundet, at alle de danske universiteter samlet set kun har fået lov til at sende 1.700 forskere tilbage i deres laboratorier. Heraf en del forskere som er vant til at arbejde med infektiøse mikroorganismer og vant til at arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt, siger Anja Ramstedt Jensen.
Koster penge hver dag
Annonce
Hjemsendelsen af laboratorieforskerne har flere konsekvenser. Afdelingen taber under nedlukningen 2,8 til 3 millioner kroner i eksterne fondsmidler om måneden.
– De fondsmidler vi taber, bliver vi ikke kompenseret for, og det betyder, at nogle projekter bliver tabt. På det samfundsmæssige plan taber en masse forskning, også forskning inden for cancer og vacciner. Forskning om sygdomme, som jo i virkeligheden i antal syge, og nogle tilfælde antal døde, vejer væsentligt tungere end covid-19, siger professoren til Politiken.
Også professor Søren Molin deler bekymringen. Han forsker i sygdomsfremkaldende bakterier, herunder antibiotikaresistens, ved Danmarks Tekniske Universitet. Han arbejder i en bygning på 12.000 kvadratmeter, som normalt rummer cirka 200 videnskabelige medarbejdere. Efter den første åbning må der være 21 i bygningen på samme tid, svarende til 571 kvadratmeter per medarbejder.
– Det er fuldstændig grotesk og ikke til at forstå, når butikkerne skal have fire kvadratmeter gulvareal per kunde. Selvfølgelig skal vi overholde alle sundhedsfaglige retningslinjer. Men vi er vant til at arbejde i et biologisk laboratorie med sygdomsfremkaldende bakterier, siger Søren Molin, der forudser “gigantiske problemer”, hvis ikke flere forskere må vende tilbage.
