Vilde billeder: Torben driver dæmoner ud af danskerne

TV 2s dokumentar 'Guds bedste børn' har sat fokus på The Last Reformation.

Torben Søndergaard er grundlægger af The Last Reformation, der var omdrejningspunktet i første del af ‘Guds bedste børn’. KLIK for flere billeder. Foto: Pressefoto/TV 2.
Torben Søndergaard er grundlægger af The Last Reformation, der var omdrejningspunktet i første del af ‘Guds bedste børn’. KLIK for flere billeder. Foto: Pressefoto/TV 2.
Offentliggjort Sidst opdateret

‘Guds bedste børn’ er en dokumentarserie i tre afsnit.

Onsdag 2. januar løb det første over skærmen.

The Last Reformation er navnet på den organisation, der blev sat fokus på i første del af dokumentarens tre.

Navnet er Torben Søndergaard. For mange danskere er han – eller i hvert fald har han – været et ukendt navn.

Alligevel har han knap 50.000 følgere på sin Facebook-profil.

Den mand er nu omdrejningspunktet i TV 2s programserie ‘Guds bedste børn’.

Og knap er første del af ‘Guds bedste børn’ send, før grundlæggeren af The Last Reformation tager bladet fra munden.

The Last Reformation fra Thy

The Last Reformation, der blev grundlagt Torben Søndergaard i 2011, holder til i Thy. Ifølge organisationens egen hjemmeside er The Last Reformation en ny bevægelse, der – blandt andet – vil tilbage til, hvad der fortælles i biblen. Og en bevægelse, der nu breder sig til hele verdenen.

Ifølge programmet ‘Guds bedste børn’ rejser grundlæggeren af The Last Reformation verden rundt og underviser i dæmonuddrivelse; blandt andet hos teenagere. Disse uddrivelser overværes af børn, noget, der har fået blandt andet Børns Vilkår til at reagere.

– Det er overgreb. For dem, der bliver holdt fast, er det fysisk vold, og for dem, der kigger på, er der tale om psykisk vold, siger Bente Boserup, der er rådgivningschef i Børn Vilkår, til TV 2.

Foregår også i Danmark

Dæmonuddrivelserne foregår også i Danmark. Dog ikke ofte, skal man tro Torben Søndergaard. Han lægger ifølge TV 2 ikke skjul på, han har foretaget dæmonuddrivelser på børn ned til 15-årsalderen. Og da han, som han siger, aldrig har modtaget klager, kan han ikke se det skadelige i uddrivelserne.

– Jeg er ikke imod eksperter, men jeg skal have noget konkret at forholde mig til. Ikke bare nogen, der kommer med en hård dom ud fra en video. Fordi nogle eksperter kalder det psykisk vold, bliver det jo ikke til psykisk vold, hvis ingen andre oplever det som psykisk vold, siger han til TV 2.

Tager til genmæle på Facebook

Newsbreak.dk arbejder på at få en kommentar fra Torben Søndergaard, men det er endnu ikke lykkedes.

Han har dog på sin Facebook-profil reageret på første del af ‘Guds bedste børn’.

Her mener han, han i den fremstilles som farlig, da han kan ‘høre fra Gud’. Det tilbageviser han med, at det er noget, vi alle kan.

“Vores opgave er at få mennesker til at blive afhængig af Gud og ikke af mennesker”, skriver han blandt andet.

Omkring uddrivelsen af dæmoner, skriver han:

“Det fremstilles som om, at det er farligt at drive dæmoner ud af folk, der er psykisk syge. Til det vil jeg sige, at hvis dæmoner ikke er virkelig, så er det jo skørt, uanset om det er psykiske syge eller ej. Men hvis de findes, så lad os da hjælpe folk til at blive fri. Det er sørgeligt, at vi har psykologer, der udtaler sig om en åndelig verden, de ikke har kendskab til”.

Se programmet, men …

Torben Søndergaard har også lavet en video som svar til programmet. Den har han lagt ud på YouTube.

Han opfordrer dog til at se programmet, men fortæller samtidig, at med det forsøger TV 2 at sætte kristne i dårligt lys.

Torben Søndergaard har udgivet en række film på YouTube, ligesom han har skrevet flere bøger.

Ifølge en artikel, han har skrevet på Mission.dk, har Torben Søndergaard helbredt flere syge. Blandt andet gennem TV’et.

Han er 42 år gammel.

‘Guds bedste børn’ i tre dele

Udover Torben Søndergaard og The Last Reformation handler ‘Guds bedste børn’ også om Byens Kirke i Silkeborg, hvor en gruppe unge blev seksuelt misbrugt.

Derudover kan man også møde en kvinde, der har oplevet prædikanten Moses Hansen bruge sin magt, og tidligere medlemmer af Ruth Kristiansens Faderhuset.

Du kan se de næste afsnit om The Last Reformation, ’Guds bedste børn’, på TV 2 9. og 16. januar. De kan også streames på TV 2 Play.

Powered by Labrador CMS