Vilde billeder: Ramt med uhørt kraft

Mindst fem personer blev dræbt, da orkanen Laura torsdag gik i land i det sydvestlige Louisiana.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kort efter midnat natten til torsdag lokal tid nåede orkanen Laura frem til Louisianas kyst med de kraftigste vindstød, delstaten har oplevet siden 1856.

Torsdag eftermiddag havde orkanen mistet så megen kraft, at den blev nedgraderet til en tropisk storm, men forinden havde den trukket et spor efter sig af ødelæggelser i dele af Louisiana og Texas.

I galleriet ovenfor kan du se billeder fra stedet.

Tropiske orkaner lever af havet

  • Tropiske orkaner starter deres tilværelse over et varmt hav, omkring 26 – 27 °C varmt. Hovedenergikilden til tropiske orkaner stammer fra fordampning fra havoverfladen. Energien tilføres orkanen ved frigørelse af varme i forbindelse med skydannelse.
  • Fordampningen skal være kraftig fra havoverfladen for at få dannet en rigtig tropisk orkan og dette sker kun, når vandtemperaturen er så høj. Derudover kræves den afbøjende kraft – der påvirker alle ting, der bevæger sig på den roterende Jord – corioliskraften. De tropiske orkaner opstår derfor kun mellem de subtropiske højtryk og ca. 5° fra Ækvator, da havet her er tilstrækkeligt varmt og afbøjningskraften er tilstede. På selve ækvator er corioliskraften nemlig 0.
  • Overordnet kan man sige at en tropisk cyklon er en hvirvel i atmosfæren med vedvarende vinde ≥ 32,7 meter pr. sekund. Der er en veldefineret hvirvlende bevægelse med en størrelsesorden på gennemsnitlig ca. 500 kilometer. En organiseret voldsom opstigning af luft (læs: tordenbyger) giver skyspiralerne Der er meget lavt lufttryk i centret, og stærke vinde, der giver store bølger samt voldsom nedbør.
  • En tropisk orkan starter i det små – som en tropisk hvirvel af tordenvejr med meget moderate vindhastigheder. Nogle af dem udvikler sig dog hurtigt til en tropisk storm, og hvis dette sker, får stormen et nummer og følges derefter nøje. Indimellem, men heldigvis sjældent, udvikler stormen sig til en tropisk orkan og nu får den så et på forhånd aftalt navn f.eks. “Katrina”, samtidig med at det store beredskab træder i kraft (se mere om tropiske orkaner’s navne på National Hurricane Center’s hjemmeside http://www.nhc.noaa.gov).

Kilde: DMI

Powered by Labrador CMS