Vilde billeder: Brande raserer hundredevis af hjem
Voldsomme naturbrande hærger Californien.

Heftig naturbrande hærger et stort område omkring byen Ventura i det sydlige Californien. Det skriver blandt andre CNN.
De voldsomme brande spreder sig lynhurtigt. På blot et par timer gik en af brandene fra at dække et område på 1600 hektar til over 4400 hektar.
– Vi ved simpelt hen ikke, hvad denne brand vil gøre, siger den lokale borgmester Eric Garcetti.
Den største brand omsluttede et område på over 79 kvadratkilometer i løbet af blot 19 timer. Den voldsomme brandudvikling skyldes en kombination af tørke og kraftig vind.
38.000 personer er blevet beordret til at evakuere området, mens omkring 1.000 brandfolk kæmper en ulige kamp mod flammerne.
Mindst 150 bygninger er blevet raseret af flammerne – heriblandt et hospital, der blev evakueret blot timer inden, det blev fortæret af flammerne.
– Jeg har aldrig set en brand ramme så mange bygninger så hurtigt i min (30-årige) karriere, siger Ventura Countys brandtekniker.
To brandfolk er kommet lettere til skade under brandene, men der ingen meldinger om personer, der er kommet alvorligt til skade.