Vild panik på efterskole: Elever flygter fra meningitisfare

En elev er indlagt - nu flygter hans kammerater fra skolen.

Det er her på skolen i Oure, hvor eleverne på det nærmeste flygter fra. Foto: Google Street View.
Offentliggjort Sidst opdateret

Newsbreak.dk har flere gange fortalt om udbrud af meningitis.

Nu er der sandsynligvis et nyt et af slagsen.

En 16-årig dreng fra Oure Efterskole ligger i disse dage på Odense Universitetshospital og bliver behandlet for meningitis.

Det har udløst nærmest panikagtige tilstand på skolen, der lige nu er ved at blive affolket.

På Oure Efterskole er der frygt for at en 16-årig dreng fra 10. klasse – og muligvis andre af skolens elever – er ramt af med den smitsomme hjernehindebetændelse, meningitis.

Tirsdag blev drengen dårlig med influenza-lignende symptomer, og da han samtidig klagede over nakkesmerter, slog forstander for Oure Efterskole Carsten Petersen alarm.

Det skriver TV 2.

– Vi sendte straks drengen til Odense Universitetshospital, da vi havde mistanke om, at han kunne være smittet med meningitis. Samtidig blev to andre drenge, der klagede over lignende symptomer også kørt til hospitalet, siger Carsten Petersen til TV 2.

De to drenge blev hurtigt udskrevet, da ingen af dem udviste tegn på at være smittet af sygdommen. Men to dage senere ligger den 16-årige drenge stadig på Odense Universitetshospital. Diagnosen er endnu ikke helt sikker.

Stort mandefald

Efterskolen har med ekstra personale forsøgt at berolige eleverne, men alligevel har mange pakket og taget hjem til deres forældre.

– Stemningen er god, men trykket i øjeblikket. Langt de fleste har valgt at blive her på Oure, men cirka 50-70 elever på højskolen, gymnasiet og efterskolen er taget hjem til far og mor, oplyser viceforstander Mette Romer Søborg til TV-stationen.

Der går i alt cirka 600 elever på skolen.

Bakteriel meningitis

null

Du kan læse historien om Mathias, der som 16-årig døde af meningitis HER.

Powered by Labrador CMS