Vild nødlanding: Flymotor smadrer og rammer vindue
En kvinde var angiveligt tæt på at blive suget ud.
Opdatering: Nyhedbureauet oplyser ifølge Ritzau, at en person er død efter ulykke.
Et fly fra Southwest Airlines på vej fra New York til Dallas, måtte tirsdag søge til jorden tidligere end planlagt.
Flyet var vest for byen Philadelphia, da en af flyets motorer pludselig blev skadet.
Det skriver flere amerikanske medier, blandt dem CNN.
Kristopher Johnson har fortalt til CNN, at dele fra flyets motor ramte et vindue. Herved blev en anden passager kvæstet.
– Pludselig hørte vi et højt brag og mærkede rystelser. Det føltes som om, den ene motor satte ud og iltmaskerne kom ned. Herefter dykkede flyet, siger Kristopher Johnson, der dog også kan fortælle, at piloten hurtigt fik flyet på rette kurs igen.
@SouthwestAir I want to thank the crew of SWA 1380 for a great job getting us to the ground safely after losing in engine #angelsinthesky pic.twitter.com/QL0YPUp0Vj
— Dr. Kristopher Johnson (@DrJohnson_CTERR) April 17, 2018
En passagers svigerfar, der har fået information gennem sin datter, fortæller, at lufttrykket faldt så voldsomt, at en kvindelig passager næsten blev suget ud af det smadrede vindue, oplyser Ritzau.
Philadelphia International Airport oplyser, at flyet landede sikkert.
Ifølge CNN er en passager kørt på sygehuset.