Vild med Dans-stjerne i ulykke
'Vild med dans' stjernen Karina Frimodt slog sig slemt nytårsaften
Nytårsaften udviklede sig til en 'træls' oplevelse for 'Vild med dans' stjernen Karina Frimodt.
Kort før 2021 blev til 2022 faldt hun på en trappe.
Bambi på glatis
Det fortæller hun selv i et opslag på Instagram.
- Håber I alle kom godt ind i det nye år. Jeg nåede da lige at lave et styrt inden rådhusklokkerne slog, indleder hun sit opslag, der også viser et foto af hende.
Karina Frimodt forklarer, at hendes hund Palma kan ikke li’ at gå på trapper, og at hun derfor ville bære hende ned ad de våde stentrapper og ud i haven - i sutsko.
- Det var så som at stå på skøjter og hurtigt blev Frimodt til Bambi på isen og med hunden i armene var det så kun albuer og ryg, der kunne tage fra, skriver hun.
Hunden har det godt
Det fremgår også, at hun bød velkommen til 2022 med en hævet rygsøjle, en ordentlig blodansamling og en ikke fuld bevægelig venstre albue samt en højre underarm, der kan måle sig med Skipper Skræks.
Og så slutter hun muntert af med at slå fast, at hunden har det godt.