Vild brand: Frygter udslip
Tirsdag morgen er der ild i en industribygning på øen Lindholm.
Tidligt tirsdag morgen er der udbrudt brand i en industribygning, der er hjemsted for DTU på øen Lindholm.
En virolog er sammen med brandvæsenet sendt til stedet, oplyser vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters, Lars Denholt, til Ekstra Bladet.
– Der kan jo være en fare for en eller anden form for udslip. Men indtil videre er der ikke sket et udslip. Folk, som har set en mørk røgfane fra øen, behøver heller ikke at være nervøse. Jeg har af indsatslederen fået at vide, at røgen er ufarlig, siger Lars Denholt til Ekstra Bladet.
Der er ingen personer kommet til skade.
Ritzau skriver, at politiet fik anmeldelsen klokken 02.45. Det er indtil videre uvist, hvordan branden opstod.
Lindholm var en overgang udset til at skulle huse udviste, kriminelle udlændinge.
Øen ligger cirka 3,6 kilometer fra Kalvehave Havn.
Newsbreak.dk følger sagen…
Herunder kan du se flere billeder fra stedet.