Vil lave markant ændring i ældreplejen
Jakob Ellemann-Jensen foreslår nu, at beboere og pårørende får mere at skulle have sagt på plejehjem.
Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, foreslår at lave bestyrelser på plejehjem, hvor beboere, pårørende, ledere og kommunale repræsentanter er med. Det skriver Politiken.
På den måde kan borgerne være med til at styre, hvem der skal stå i spidsen for plejehjemmene.
Forslaget kommer, efter en omtalt dokumentar på TV2, der dokumenterer svigt i ældreplejen. Her bliver flere ældre udsat for, hvad der i Jakob Ellemann-Jensens øjne er ydmygende behandling.
– Vi har set nogle optagelser på TV2 over sommeren, der viser, at nogle steder har man altså fokus rettet det forkerte sted hen og ikke rettet det mod beboere eller pårørende.
– Det handler om mennesker. Det handler ikke om systemer, siger Jakob Ellemann-Jensen til Ritzau.
Det mener Venstres formand, at man ville kunne afhjælpe med de foreslåede bestyrelser.
– Det vil sikre, at ledere rent faktisk er ledere og inspirerer deres medarbejdere, hvis vi kan sikre, at de pårørende og beboerne er inddraget, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Desuden vil Jakob Ellemann-Jensen have flere friplejehjem. Borgerne skal have et valg, siger han.
Følelser vil styre
Til Politiken siger Mona Striib, formand for FOA, at risikoen ved de foreslåede bestyrelser er, at der bliver truffet beslutninger på baggrund af følelser og ikke faglig ekspertise.
Det erkender Jakob Ellemann-Jensen. Men det, mener Venstre-formanden, er kun naturligt, når der er tale om mennesker.
– Så selvfølgelig vil der komme følelser i spil.
Han anerkender, at økonomi også er en faktor. Men løsningen på problemerne handler ikke kun om flere penge, mener Jakob Ellemann-Jensen.
– Jeg siger ikke, at ressourcer og tilstrækkelig tid og omsorgsfulde medarbejdere og dygtige ledere ikke betyder noget. Men i de udsendelser, vi har set her i sommeren, ville tilstedeværelsen af flere medarbejdere have betydet, at flere stod og kiggede på, at en ældre medborger blev behandlet ydmygende og grusomt, siger han.
– Hvis man gør borgernær velfærd til en konkurrence om, hvem der kan bruge flest penge, får vi en fattig velfærd, siger han.